Sponsor for 2. division 
Damer Storsponsor: 
Nadias Sandwich & Muffins

Ungdomshåndbold i Aalborg HK - fra U4 til U18

I Aalborg HK har vi en tradition for at have en stor Ungdomsafdeling. Vi satser hver sæson på at kunne stille med hold i alle rækker. Det er en tradition, som vi arbejder på at bevare. Det er dejligt at høre, når de ældre spillere siger "Det kan jeg godt huske, fra da jeg selv var ungdomsspiller i AHK..."

I ungdomsafdelingen har vi en målsætning, som først og fremmest går på, at det skal være sjovt og socialt at spille håndbold, men vi er også bevidste om, at en sejr nu og da ikke er at foragte, hvis det skal blive ved med at være sjovt. De spillere, der gerne vil noget med deres sport, skal jo helst ikke forsvinde til de andre klubber. Det er en evig balancegang mellem at tilgodese kammeratskaber og at insistere på en niveaudeling efter evner.

Godt sammenhold i Aalborg HK

Vi forsøger at opbygge et fællesskab i ungdomsafdelingen, ved hvert år i starten af sæsonen at arrangere en hyttetur, hvor man kan være sammen om andre ting end håndbold, og et par gange i sæsonen, laver vi specialtræning, hvor spillere fra de bedste hold i seniorafdelingen, giver den i rollen som trænere for de unge. I løbet af aftenen spiser vi sammen i cafeteriet. Som afslutning på sæsonen, tager vi samlet afsted til et stævne i påsken.

Vi vil også gøre mere for at fortælle forældrene, hvor vigtigt det er, at de yder en indsats omkring holdene, og dermed er med til at styrke den klubånd, der er så vigtig for at vi kan overleve som klub. Det er nemlig blevet sværere at skaffe kvalificerede trænere, når man ikke har mange penge at tilbyde, og vi bliver nødt til at gøre noget, for at aflaste dem vi har. Hvert år til sæsonstart, må vi konstatere, at der er huller i programmet, som er svære at fylde ud, og vi bliver desværre nok nødt til at erkende, at det er en generel udvikling i samfundet. Folk har svært ved at finde tid til frivilligt arbejde i deres øvrige arbejdsprogram, og det går så ud over de, som gerne vil give en hånd med. De bliver simpelthen slidt op på alt for kort tid, så derfor er det vigtigt, at forældrene også tager et ansvar for, at tingene fungerer omkring deres børns fritidsbeskæftigelse.

Aalborg Håndboldklub, Østre Alle 87, 9000 Aalborg Kontaktinformation